 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Formålet med denne Inspirations-Manual fra Folkecenteret er
* at inspirere til at bygge med halm, ved gennem billeder og tekst at tegne et billede af den hidtidige anvendelse af halmballer indenfor byggeriet
* at gøre det lettere at bygge med halm, ved at give et overblik over tilgængelige ressourcer
* at kaste lys over de hidtidige erfaringer, således at man kan starte derfra, og ikke fra bunden
Yderligere kan der på hjemmesiden findes oplysninger om Folkecenterets øvrige projekter, bla spildevands-rensning, raps-olie-bil, brint-motor, husstandsmøller, bølgeenergi og facadeintegrerede solceller.
På Gensyn
Et Halmhus er et byggeri, hvor halmballer er at finde blandt byggematerialerne. Halmballernes funktion kan være isolerende og konstruktiv, eller alene isolerende. Halmballerne kan benyttes i gulv-, væg- og loft-konstruktioner. Alle de øvrige elementer i byggeriet (fundament, tag, indervægge, el, kloakering, vand, m.m.) kan være traditionelle eller alternative efter eget ønske.
Betegnelsen halmhus fortæller blot, at der er anvendt halmballer i huset, men røber til gengæld ikke noget om udformningen. Et halmhus kan være både stort og lille, det kan være et beboelseshus, et kontor, et kolonihavehus, et legehus, et lydstudie, eller fx en stald. Det kan være étplans- eller toplans, rektangulært eller ovalt, have skarpe hjørner eller buede hjørner.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Denne metode er benyttet til alle typer af bygninger. Den egner sig umiddelbart til mindre bygninger. Man vil oftest bygge i forbandt, med halmballerne liggende på en af de store flader.
Metodens fordele er enkelhed grundet færre byggeprocesser, minimering af materiale- og tidsforbrug, samt udnyttelse af halmen til både at være isolerende samt bærende element. Dens ulemper er dels sårbarhed ifht regn i byggefasen, dels at lovgivningen endnu ikke er fulgt op på området.
Ved denne metode udgøres den bærende konstruktion ikke af halmballer, men af fx stålskelet, beton-elementer eller træstolper. Halmvæggen kan placeres uafhængigt af de konstruktive elementer. Halmballerne kan ligge på alle flader. Der kan bygges i forbandt såvel som i elementer.
Metodens fordele er uafhængighed af vejret, idet taget er på plads inden væggene rejses. Yderligere indebærer det en enklere sagsbehandling, idet den bærende konstruktion består af kendte materialer. Dens ulemper er mindre enkelhed grundet flere byggeprocesser, samt større materiale- og tidsforbrug.
Imellem disse to metoder ligger alle blandingsformerne. De fremkommer bla når man tager det bedste fra forskellige metoder og samler dem i ét byggeri. Et eksempel kan være høj vægtning af passiv solvarme, hvor det kan være fordelagtigt at lade fx træstolper bære tagkonstruktionen i de solvendte vægge med store glaspartier, og lade halmen bære taget i de øvrige vægge.
Halmballerne bygges i forbandt, dvs at de forskydes i forhold til det umiddelbart foregående skift af halmballer. De lægges tørt, uden mørtel-fuger. Der startes ved hjørner og dørrammer, der forinden er afsat på soklen. Vinduesrammer placeres i væggen efterhånden som den bygges op. Der benyttes oftest en art afstivning under opførelsen, og denne kan være midlertidig eller permanent, placeret indeni eller udenpå væggen. Væggen afsluttes med en stiv tagrem. Væggen forkomprimeres, dvs at man vhja en nedspændings-mekanisme presser tagremmen mod soklen, indtil halmen ikke længere giver sig. Væggen beklædes nu ind- og udvendigt. Det kan gøres med fx træpaneler, gipsplader eller puds, hvor puds i form af ler- eller kalkpuds er det hyppigste.
I konstruktioner hvor halmvæggen ikke har bærende funktion kan den brydes op i kortere væg-segmenter. Derved kan man senere hen nemmere ændre en enkelt del af væggen. Metoden egner sig også til udvikling af halmballe-byggeelementer. Der er ikke samme behov for afstivning under opførelse, ejheller samme behov for forkomprimering af væggen. Væggen beklædes ud- og indvendigt.
Tilbage til indholdsfortegnelse
Til fordelene ved at bygge med halmballer hører:
Den "åndende" væg-konstruktion tillader et langsomt, konstant luftskifte igennem væggen. Pudslaget regulerer fugtigheden. Pudslaget kan akkumulere varme, mens halmballerne holder varmen inden døre.
Halmballer og puds hører til materialer, der som helhed betragtet kræver meget få ressourcer. Man bruger begrebet livscyklusanalyse, der omfatter både udvinding, bearbejdning, opførelse, vedligeholdelse, bortskaffelse og transport. På alle disse punkter kræver halmbyggeri få ressourcer sammenlignet med konventionelle byggematerialer. Halmballer er lokalt tilgængelige. Der er tit rigeligt af dem. De betragtes ofte som affaldsprodukter, er kun lidet forarbejdede og kan til slut formuldes.
Halmballer har grundet den megen stillestående luft i stråene en god isoleringsevne.
Der er forskellige måder at angive en sådan, og den svinger også betragteligt i de forskellige tests der er foretaget.
U-værdien for en typisk dansk halmballe på ca. 45 cm bredde ved kompakt presning ligger på 0,13 -> 0,30.
Benyttes ballen på den smalle led er dens isoleringsværdi omtrent den samme, selvom bredden da er ca. 30 cm. Dette skyldes, at strående da vender på tværs af varmeledningsretningen. Til gengæld er ballernes bæreevne da reduceret til ca. 1/3 og kan ikke bruges til bærende konstruktioner.
Håndværkere i LØB har anslået, at prisen for et hb-hus bygget af håndværkere vil være omtrent den samme som for et konventionelt hus bygget af håndværkere.
Men halmbyggeri er en ekstensiv teknologi, dvs at der indgår enkle, billige og naturlige materialer, hvilket nemmer anvendelse af egen arbejdskraft fremfor købt arbejdskraft.
Det økonomiske potentiale ligger i materialets tolerance og de enkle processer, hvilket giver rig mulighed for at være selvbygger, eller medbygger.
Det sociale aspekt
Den potentielle økonomiske besparelse kan opnås ved at bygge med venner og familie...
Erfaring har vist, at halmballer har gode lydisolerings-egenskaber. Specifikke tests er på vej.
Se "Halm til skillevægge"
Stråets funktion som bindeled mellem rod og aks er dels at bære akset, dels at forsyne det med næring, deriblandt vand.
Evnen til at transportere fugt bevirker, at halmvægge har en god evne til at transportere fugt. Hvis denne evne kombineres med korrekt dimensionerede pudslag ude og inde, samt konstruktiv fugtbeskyttelse, så har man gode vilkår for et godt indeklima.
- større bevidsthed om og deltagelse i byggeriet af eget hus
- kendskab til og indsigt i problematikker vedr. bosætning, økologi, økonomi mm
- kontakt til netværk og foreninger, hvor der arbejdes på at bidrage med løsninger på de netop nævnte problematikker
Når man benytter organiske byggematerialer, og deriblandt halm, er det vigtigt at forholde sig til 1) fugt, 2) brand og 3) skadedyr.
Hvis halm får de rette betingelser opfyldt komposterer det. Dertil kræves tilstedeværelse af svamp, mug eller bakterier, hvis enzymudskillelse nedbryder halmen. For at udskille enzymer behøves ilt, fugt, varme og næring.
Det kemiske indhold i halm er meget lig det kemiske indhold i træ. Tilsvarende er forholdsreglerne de samme for at opnå lang levetid.
Det er svært at sætte enkle værdier op for, hvornår en nedbrydning vil finde sted, hvilket skyldes de mange faktorer, der spiller ind.
Generelt kan siges, at ved fugtighed i halm over 16 - 20 % gennem "længere tid" ved temperaturer over 5 - 8 grader gives de rette betingelser for nedbrydning.Derfor er det væsentligt at sikre sig mod at halmen bliver fugtig.
Tegning 1 - Halmen hævet over fugtspærren, med et drænlag under sig. Pudset står på soklen, og hænger altså ikke i halmen
Det gøres generelt ved at
- hæve halmvæggens underkant mindst et par centimeter over færdigt gulvniveau
- placere et vandtæt element over og under halmvæggen, dvs mod grundmur og tag
- placere et drænlag mellem grundmur og halmvæg for at dræne evt. fugt bort
- benytte tagudhæng
- løfte halmvæggen fra terræn for at modvirke regnopslag
- være opmærksom på overfladebehandlingen af det yderste lag puds eller anden overflade
- vedligeholde
Tegning 2 - Halmen løftes atter op og væk fra fugtspærren. Ydermere er soklen her delvist isoleret. Løsningen minder om den anvendte på Thors Hammer
Et halmhus kan som alle andre huse brænde. I selve opførelsesfasen er det vigtigt rutinemæssigt at holde byggepladsen ren for løs halm, og indtil halmen er beklædt bør åben ild holdes væk fra byggepladsen. Tests og erfaringer viser til gengæld, at et færdigbygget, pudset halmhus brænder dårligt, og endog kan karakteriseres som relativt brandsikkert.
Bygningsreglementets definition på klasse A beklædning er "13mm puds på rør". Pudstykkelsen på en halmvæg er oftest mellem 20 og 40 mm.
Erfaringen viser, at der ikke er problemer med mus og rotter i halmhuse. Om det skyldes beklædningen, den lille mængde føde i halmen, eller ballernes kompakthed vides ikke.
Til gengæld er der nogle få enkelte eksempler på huse, hvor der den første sommer har været insekter i væggene. Der har formodentligt været tale om insekter, der kom med halmballerne, og som har levet af de tilbageblevne korn, hvorefter de er forsvundet i jagten på fødekilder, samtidig med at evt. sprækker og utætheder blev tætnede.
Et andet problem der er væsentligt at forholde sig til er tætningen af utætheder. Det være sig omkring vindues- og dørkarme. Men særligt tætningen omkring gennemstukne spær kan være vanskeligt.
Tegning 3 giver et bud på en løsning, der bla. har været anvendt på Spirillen.
VI er meget interesserede i at høre om høstede erfaringer i forbindelse med svære detaljer.
Tilbage til indholdsfortegnelse
I det følgende nævnes forskellige punkter, der er væsentlige at forholde sig til, når man bevæger sig gennem arbejdsopgaverne forbundne med at udvikle en idé til et færdigt hus
Bygherre
Har du en idé til et byggeri, og har du tænkt dig at gøre noget ved sagen, så er du bygherre.
Har du penge er du langt på vej, ellers må du låne. Allerførst undersøges mulighederne for at oprette et byggelån.
Byggelån
Et byggelån oprettes normalt i et pengeinstitut, og afbetalingen starter først, når byggeriet er færdigt. Betalingen af Byggelånet financieres normalt via et realkredit-institut. De forskellige pengeinstitutter og realkredit-institutter har dels forskellige grundsyn på hvilke typer byggerier de belåner, dels mere eller mindre erfaring med alternativt byggeri. Erfaringerne med financiering af halmhuse viser, at det dels er godt at kende hinanden (fx. lokalt kreditinstitut), dels er meget vigtigt at informere grundigt om projektet, om tests, andre erfaringer osv.
Rådgivning
Dernæst skal ideerne og tankerne udsættes for kritiske miner, og usikkerheder skal afklares. Der skal skabes overblik over materialer, tid, og alle andre nødvendige ressourcer. Det er projekteringsfasen.
* Er det lovligt at bygge på grunden ?
Spørg på det lokale tinglysningskontor. Har man en bestemt grund i tankerne, undersøges om der er særlige servitutter, der skal tages hensyn til.
* Kan man bygge på grunden?
Den såkaldte byggemodning omfatter bla. adgang til: vej, afledning af spildevand, forsyning med drikkevand, brandslukning. Omkostningerne ved byggemodning af en grund undervurderes ofte. De kommunale myndigheder kan informere om hvorvidt der er byggemodnet.
* Hvad skal der bygges, hvordan skal det se ud, hvordan skal det gøres, hvem kan gøre det, hvor lang tid tager det, hvad koster det, og hvordan sørger man for at bevare overblikket ?
Alle disse spørgsmål bør være grundigt afklarede. Vil man selv, er det nemmere desto mindre byggeriet er. Skal man have hjælp, er der forskellige rådgivere man kan trække på, bla. arkitekter, ingeniører, konstruktører og entreprenører.
Da der ved et halmhus-byggeri er flere af materialerne, teknikkerne, samt graden af egen deltagelse, der er usædvanlige ifht. konventionelt byggeri, kan man bla. overveje:
* inddragelse af håndværkere / entreprenører i projekteringen.
* i hvilke processer har du brug for hjælp ?
- vil du have et hus, der er klart til indflytning, eller har du blot brug for en til at "kigge dig over skulderen" og regelmæssigt vurdere, at du projekterer realistisk.
* Hvad skal der bygges, og hvordan skal det se ud ?
- via internettet kan man finde adskillige tegninger af både færdige og projekterede huse
- en meget gavnlig metode til selv at visualisere sine egne tanker, er at lave en model. Forholdene 1:15 og 1:20 er velegnede.
- der findes forskellige veludbyggede teorier angående udformningen og indretningen af et hus. Stikord: Feng Shui; passiv solvarme; permakultur.
* Hvordan skal det gøres, og hvem kan gøre det ?
- har man selv mod på at stå for de halmballe-relaterede byggeprocesser, så bør man forberede sig dels ved at læse (tekst som billeder), men først og fremmest ved at tilegne sig praktiske erfaringer, feks. ved at deltage i kurser / workshops.
- som denne Inspirations-manual anskueliggør, er der megen skreven litteratur, mange videoer, mange internet-hjemmesider, samt mange workshops om halmbyggeri.
- internettets" muligheder for hyppig opdatering gør det velegnet som opslagsværk. På Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB)´s hjemmeside [ www.lob.dk ] findes en fortegnelse over entreprenører, rådgivere m.m. Den er endnu ikke fyldestgørende. Yderligere arbejder Økologisk Netværk for Formidling og Praksis (Øko-Net) på et mere omsiggribende register [ www.eco-net.dk ].
Gode erfaringer fra andre selv- / med-byggere
Konklusioner fra efterårs-seminar i Norsk Jord- & Halm forening, 1999:
- Et godt resultat avhenger av god planlegging.
- Et godt resultat avhenger av et bevisst forhold til egne ressurser; økonomiske som fysiske som psykiske.
- Bruk god tid på planleggingsprosessen!
Dersom fagpersoner skal involveres: Kontakt dem tidlig i prosjekteringen. De involvertes roller bør avklares tidlig i prosessen. Gjør klare, skriftlige avtaler!
- Det er fristende å tro at halmballshus blir svært mye rimeligere enn andre hus. Noen har kanskje dette som hovedpremiss når de velger halm som byggemateriale.
For boliger, bør man imidlertid notere seg at ytterveggene kun er en mindre del av kostnadene forbundet med oppføringen. I en standard bolig trekker ikke minst bad/ våtrom, rørføringer og elektriske føringer prisen opp. Halmhus krever bl.a. større omtanke i detaljering av el-nett og våtrom.
De erfaringer der hidtil er gjort viser, at køber man et færdigt halmhus, ligger kvadratmeter-prisen på samme leje som ved et konventionelt hus. De lavere materiale-udgifter opvejes af den manglende erfaring med materialerne og deraf følgende større arbejdsforbrug.
Bygge- og anlægsprisen for et hus afhænger grundlæggende af tre faktorer: 1) materialeudgifter, 2) arbejdsløn og 3) renter.
Væggenes andel af materialeudgifterne i et hus er på 15-20 %, hvoraf op til ca 80 % kan spares i en selvbærende halmvæg. Benytter man sig også af halm i gulv og loft udvider man også mulighederne for besparelser på materialeudgifter.
Arbejdslønnen kan reduceres i det omfang man selv kan udføre opgaver. Halmbyggeriets potentiale i den henseende er, at materialerne er relativt nemme at gå til, samt er mere "tilgivende" end traditionelle materialer.
Renterne er der som ved konventionelt byggeri kun et at gøre ved, nemlig at reducere materialeudgifter og arbejdsløn.