Folkecenterets HalmBalle Hus

Nyhedsbrev #2 - juni 1998

af Lars Keller, Folkecenteret.

INDHOLD

Siden sidste nyhedsbrev har halmballebyggeri været et ombejlet emne her i Thy.

- Vi har været værter for et Halmballetræf, som resulterede i dansk og europæisk netværksopbygning.

- Vi har i den forløbne uge fået kommunens tilladelse til at bygge.

- Vi har fået mere viden, har udvidet kontaktnettet, og har fået praktiske erfaringer.

- Vi er blevet kontaktet af rigtig mange interesserede personer incl. pressen, og vi deler ud af vores viden så godt som vi kan.

I dette andet nyhedsbrev vil vi forsøge at delagtiggøre dig i den viden vi siden sidst har snuset os frem til. Kender du nogen som kunne tænkes også at være interesseret, er du meget velkommen til at sprede det glade budskab.

Træf om Halmhuse

blev afholdt lørdag den 6. juni. Over 50 personer blev introduceret til hollandske, tyske, svenske, norske og danske erfaringer med halmballe(hb)-huse via billeder og ord:

- den grundlæggende teknik blev forklaret

- der blev vist talrige eksempler på eksisterende bygninger

- der blev informeret om potentialet for overfladebehandling af de

ydre vægge samt konstruktion af indre vægge med ler

- der blev fremvist alternative lokale isoleringsmaterialer

- og så blev der diskuteret netværksopbygning og strategi:

Netværksopgbygningen foregik på to niveauer: et dansk og et europæisk.

I Danmark er hb-byggeri formelt organiseret i faggruppen: LØB - Lerbyggeri (og Halmballebyggeri) under Landsforeningen for Økologisk Byggeri siden marts måned dette år. I løbet af halm-træffet blev det besluttet

1) at anbefale faggruppen at de to byggemetoder sidestilles

Derfor lægger Folkecenteret lørdag den 29. august hus til et møde for faggruppen og øvrige interesserede. Formålet er blandt andet at lave vedtægtsændringer i forhold til anbefalingen, samt at diskutere de næste års strategi for hb-bygggeri i LØB-regi.

2) at hb-bygger-netværket i LØB får en kontakt-person.

Adressen på kontakt-personen er:

Jettie Nielsen

Halmbygger-netværk i LØB

Haregårdsvej 2

4850 Stubbekøbing

tlf/fax 54 44 12 14

e-mail: jettie@909mail.dk

  Der er desuden lavet en folder om hb-byggeri og om hb-netværket. Den fås ved henvendelse til kontaktpersonen.

Beslutningen om organisering på europæisk plan skyldes dels:

  - formodning om, at det er økonomisk urealistisk for de personer og organisationer, der arbejder med hb-byggeri at finansiere stats-anerkendte tests, det være i Frankrig, Irland eller Danmark. Ved at organisere os vil vi gøre os berettigede til at søge grønne EU-midler.

  - ønsket om at støtte hinanden, trække på hinanden, hjælpe hinanden.

  - ønsket om at have et sted, hvorfra man kan rekvirere materialer såsom bøger, videoer osv.

  - ønsket om at have et sted, hvorigennem man kan informere andre hb-interesserede samt medier om sit projekt, så erfaringerne hurtigere kan vandre.

Det konkrete resultat blev, at vi nu er i gang med at stifte:

Organisationen skal være non-profit og alle medlemslande skal være repræsenterede i bestyrelsen. Det praktiske skal ordnes i et sekretariat, som indtil videre har hjemme på Folkecenteret, og varetages af Lars Keller.

De næste skridt bliver at finde kontakt-personer i de forskellige lande. Blandt de besluttende personer på halm-træffet var bl.a. Rolf Jacobsen, Norge - Stefan Wallner, Sverige - Lars Keller, Danmark og Martin Oehlmann, Holland. Desuden har vi fået positive udmeldinger fra Harald Wedig, Tyskland og Pascal Thepaut, Frankrig.

Europæisk hb-træf i Frankrig

I weekenden den 27 - 28 juni afholdes The First European Straw Bale Gathering hos Pascal Thepaut i Bretagne, Frankrig. Det er meningen, at Straw Build Europe diskuteres videre på mødet i Bretagne, hvor både England, Italien, Tyskland, Holland, Frankrig, Danmark og USA er repræsenterede.

  Med henblik på at udarbejde en plan for et europæisk test-program regner vi med at være klar allerede inden vinteren. Det skyldes, at vi kan trække på amerikanernes erfaringer, der konstant udvikles i en e-mail-gruppe til samme formål.

  Desuden har Folkecenteret søgt den Økologiske Aktionsplan om penge til netværksopbygning.

Byggetilladelsen

I det følgende vil vi - omstændeligt - beskrive den vej vi er gået for at få kommunens (midlertidige - mere herom senere) byggetilladelse.

Byggereglementet

Når man i Danmark bygger beboelseshuse, skal man - så længe der ikke er tale om vandret adskillelse af boliger - følge BRS85 (= Bygningsreglementet for Småhuse af 1985). Om det skal siges, at det synger på sidste vers. Det er opbygget på den måde, at det indledningsvis fortæller, hvilke krav der skal overholdes, hvorefter det oplister talrige løsnings-eksempler der overholder disse krav. Rundt om i Europa udformer man for tiden funktionsbaserede bygningsreglementer. Dvs. at man ikke bliver henvist til krav, men til funktion. Groft sagt skal en bærende væg derefter ikke være af bestemte materialer i bestemte dimensioner. Den skal bære. Og det er så op til dig der søger om byggetilladelse at forklare, hvorfor den kan bære.

  For tiden gælder der derfor for bygnings- og brandinspektører den uskrevne lov, at hvis man står overfor en atypisk løsning, så siger man nej. Dvs. så henviser man til boligministeriet.

De to veje.

Udover at gå via den tekniske forvaltning i ens egen kommune (som i sidste ende skal give byggetilladelsen) og altså benytte sig af at vi har kommunalt selvstyre, kan man nemlig gå via boligministeriet, der kun befinder sig ét skridt fra den kommunale tekniske forvaltning. Boligministeriet kan fx. benytte godkendelsesordningen for materialer og konstruktioner, eller MK-godkendelesordningen. Det er princip-godkendelser, der så blot skal tages til efterretning i kommunen.

Og mellemvejen ...

I SydThy kommune fandt bygnings- og brandinspektøren imidlertid en mellemvej. Han stoppede ved punkt 4.3. (Brandforhold) i BRS85. Nærmere bestemt punkt 4.3.6. der lyder:

Her kunne han have lænet sig op ad boligministeriet og forlangt deres stillingtagen. Istedet valgte han at give en midlertidig godkendelse på ét år. Dvs. at ét år efter ibrugtagning skal boligministeriet have sagt god for anvendelsen af hb for at huset til den tid stadig kan anvendes til beboelse.

Boligministeriets grønne drømme.

Denne mellemvej er ikke helt dårlig for hb-byggeriet i Danmark, eftersom den nødvendiggør en principiel beslutning fra boligministeriet. Sammenholder man initiativer som Den alternative Isoleringsfond og Den økologiske Aktionsplan med det faktum, at landets brand- og bygningsinspektører efter sidste folketingsvalg blev informeret om den nye boligministers ønsker om en langt grønnere sagsbehandling, så er det svært at forestille sig, at hb-byggeri ikke vil blive betraget som en kærkommen gave. Og vi har både Straw Build Europe og Halmbygger-netværket i LØB til at give boligministeriet de rigtige argumenter.

Argumentationen

Overfor vores lokale bygnings- og brandinspektør benyttede vi dels nogle bilag, dels en sammenligning mellem hb og en af boligministeriet godkendt konstruktion.

Bilagene: Som bilag til vores ansøgning om byggetilladelse brugte vi:

1) Rapport om styrketest og brandtest:

SHB AGRA, INC´s

Report to: New Mexico Community Foundation.

Report of: Transverse Load Test and Small Scale E-119 Fire Test on Un-Coated Straw Bale Wall Panels and Stucco Coated Straw Bale Wall Panels.

2) Video der viser udførelsen af ovenstående tests:

Building with straw, vol.3 - strawbale code testing.

3) Rapport om halmballers isoleringsevne:

Sandia National Laboratories

Report to: Straw Bale Construction Management

Report of: Thermal Conductivity of three bales

4) Californiens byggereglement for hb-byggeri af 16/10/1995:

Assembly Bill 1314 - Buildings: straw-bale structures.

Desuden vedlagde vi tidsskrifter og bøger og fortalte om hb-byggeriets status i vore nabolande samt dets udvikling til kommerciel sektor i USA.

Pkt. 4.3.6. og celleplasten:

Eftersom bygnings- og brandinspektøren stoppede ved punkt 4.3.6, hvori der også står:

kontaktede vi Dansk Brandteknisk Institut (tlf 36 34 90 00), der om celleplast kunne oplyse, at:

Til gengæld viser bilag 1), at en 45,7 cm tyk hb-væg UDEN puds, altså nøgne halm-baller, efter at have været udsat for 537°C i 5 minutter og dernæst 921°C i 25 minutter ikke blev gennemtrængt af hverken flammer eller varme gasser. Yderligere var gennemsnits-temperatur-forøgelsen på ydersiden efter disse 30 minutter blot 11,5°C.

Pkt. 4.3.6. og klasse 1 beklædningen: 13 mm kalk på rør - dvs en gammel metode med kalkpuds på tagrørsmåtter - er bygningsreglementets reference for klasse 1 beklædning. Har man et andet beklædningsmateriale, skal det altså kunne måle sig med 13 mm kalk på rør. For at finde ud af, hvordan lerpuds og cementmørtler står sig med en sådan sammenligning, kontaktede vi Murværkscenteret i Århus (tlf 86 28 38 11), der fortalte at alt puds i samme dimensionering regnes for ligeværdigt med kalk. Derfor er 2 til 3 centimeters puds altså også klassse 1 beklædning.

  Dette ses også af bilag 1), hvor en pudset væg efter 120 minutter med maximalt 1061°C udover begyndende tegn på revner i pudset ikke viste yderligere svaghedstegn. Gennemsnits-temperatur-forøgelsen på ydersiden efter disse 120 minutter var 17,2°C.

Herefter var vores inspektør rede til at give byggetilladelsen.

Økonomien

Finansieringen af HalmBalle Huset er dels baseret på egenbetaling, dels på en ansøgning til Den Økologiske Aktionsplan, og dels på en ansøgning til Den Grønne Fond.

 Interessen for de forskellige temaer i Den Økologiske Aktionsplan har været meget stor, og det samlede søgte beløb, i det tema vi har søgt under, er 10 gange større end det beløb, aktionsplanen har til rådighed. Det er sandsynligvis af denne grund, at tilbagemeldingen fra Den Økologiske Aktionsplan lader vente på sig, og først i august kan vi forvente svar.

 Samtidig har Den Grønne Fond givet afslag på en ansøgning om støtte til workshopperne og halmballe-træffet med følgende begrundelse:

Til trods for disse to økonomisk set uheldige udviklinger gennemførte vi som tidligere omtalt alligevel halmballe-træffet.

Ligeledes har vi tænkt os at gennemføre workshopperne med halmballevæggene og lerpudsningen, mens den bærende træ-konstruktion endnu er uvis og sandsynligvis ikke gennemføres. (Det bør nævnes, at træ-konstruktionen ikke er nødvendig for workshopperne).

Workshopperne

De to halmballe relevante workshopper ligger fast som beskrevet i Nyhedsbrev # 1, dvs:

- Halmballe-væggene.

Skal foregå i ugerne 31 & 32 (27/7 - 7/8). Workshop-leder bliver Harald Wedig, Holland.

- Ler-pudsning samt bygning af indre ler-vægge.

Skal foregå i ugerne 34 & 35 (17 - 28/8). Workshop-leder bliver Maik Jung, Læsø, Danmark.

Workshoppen om den bærende træ-konstruktion bliver som skrevet sandsynligvis ikke gennemført, men det er dog ikke helt udelukket. Er du interesseret i denne workshop, så lad os det vide, så vi kan give dig besked, hvis den bliver gennemført. I så fald bliver det i tidsrummet 6 - 17 juli (uge 28 og 29).

Starttidspunkt. Workshopperne løber over hverdagene, startende mandag morgen kl. 09.00, sluttende fredag over middag. Det er muligt at ankomme søndag aften. Workshopperne forløber begge over to uger. Det er muligt kun at deltage i en uge efter ønske. Den mellem-liggende weekend er ikke inddraget i workshopperne, men det er alligevel muligt at blive på Folkecenteret weekenden over. Ledere såvel som deltagere bor iøvrigt på Folkecenteret.

Deltagerbetaling i workshopperne er 500,-kr / uge, som betales ved ankomsten. Kosten står i 50,-/dag, og logi kan ske i telt til en 10er per nat, eller i værelse til 35,- / nat. Sengelinned koster 60,- / sæt.

Tilmelding sker telefonisk på nr. 97 95 66 00.

Kontaktpersoner er Jane Kruse, leder af kursusafdelingen, og Lars Keller, Folkecenteret.

På Gensyn