Sammenligning af dieselolie
og planteolie mht. emission,
specielt svovl- og partikelemission.
Argumenter for planteolie.
af Günter Elsbett , 10.12.99, oversættelse Niels Ansø
Dieselolie er en mineralolie, dvs. at den indeholder mineraler som f.eks. svovl. Disse fremmedstoffer kan kun delvis fjernes ved højteknologiske produktionsprocesser.
Planteolie er et biologisk produkt og har triglycerid molekylestruktur, dvs. at det kun består af kulbrinter og ilt. Fremmedstoffer kan først forekomme via fremstillingsprocessen (presningen).
Det betyder at planteolie fra naturens side er rent, altså også uden svovl, hvorimod diesel må renses gennem kostbare processer.
Ved forbrænding i en motor har tilstedeværelsen af svovl nøjagtig samme virkning på emissionen ved anvendelse af diesel som ved anvendelse af planteolie. I begge tilfælde forbrænder kulbrinterne sammen med ilt til kulilte og vand, hvorved forhåndenværende svovl reagerer til svovldioxid og danner kim for partikler og partikelopbygning. I begge tilfælde følger der med et mindre svovlindhold også en mindre partikelemission.
Partikelemissionen er dog på ingen måde kun afhængig af svovlindholdet i brændstoffet, men af mange faktorer. Den afhænger af opbygning, udlægning, belastning og indstilling af motoren, især af indsprøjtningsparametre, forbrændingstype og blandingsforhold, ligesom af typen af efterbehandlingsudstyr. Det ved sammenligning ofte anførte ringere cetantal fører til utilladelige konklusioner, da det bliver målt i konventionelle prøvemotorer der er udlagt til dieseldrift og ikke planteoliedrift. I praksis er tændingsvilligheden af planteolie betydelig bedre end for diesel, hvilket bevisligt skyldes kortere tændingstid (typisk 2 grader kortere målt på krumtapakslen)
Motorer egnet for drift på planteolie skal følgelig justeres og optimeres anderledes. Det er i regelen ikke nok blot at erstatte dieselolie med planteolie og derefter udlede konklusioner af målingerne.
Ved meget omhyggelige undersøgelser af en række motorer, som blev udført af Universitetet i München (se [1] figur 99 side 99) er det tydeligt, at partikelemissionen fra Elsbett motoren var mindre med RME i forhold til diesel, og mindre med planteolie i forhold til RME. Den var i øvrigt også meget mindre i forhold til andre motorer.
En væsentlig del af partikelemissionen kan føres tilbage til sod mængden. Denne er, som talrige målinger har eftervist, ved samme motortekniske betingelser og ved alle de hyppigst forekomne belastninger, væsentligt lavere for planteolie. (under 50%). Det kan ikke beskrives anderledes end at planteolie forbrænder renere! En af årsagerne hertil er at iltindholdet i planteolie er på ca. 12% hvorimod det for diesel er 0%. Sod opstår ved iltmangel i dieselmotoren, dvs. mere ilt betyder mindre sod.
Ved en diskussion om emission skal man ikke kun betragte de begrænsede emissioner, men også de ikke begrænsede for hvilke der endnu ikke foreligger forskrifter. Tal ikke kun om det omdiskuterede lukkede CO2 kredsløb for planteolie som brændstof, men også om planteolies ligeledes lukkede kredsløb for vand og ilt. I fremtiden vil den kendsgerning, at motorer bruger meget mere ilt i forhold til olie (ca. 3 gange mere), ligeledes få større betydning. Denne ilt koster for tiden endnu ingenting og bliver derfor ubetænksomt og erstatningsløs fjernet fra luften. Ved dyrkning af olieplanter substituere man ikke kun begrænsede fossile ressourcer, men frembringer også nyt ilt, som svarer til den forbrugte mængde.
Endnu vigtigere bliver også spørgsmålet om kræftrisiko. Som udstyret, der skal forhindre indånding af dampe på tankstationernes benzinstandere, viser, er de fossile brændstoffer allerede tydeligt forhånden allerede før afbrændingen. Planteolie, et levnedsmiddel, giver ikke denne risiko. Også ved sammenligning af emissioner som cancerogener eller som de mistænkte PAH´er (Polycyklisk aromatiske kulbrinter) viser det sig, at risikoen kan minimeres ved fagkyndig omstilling til planteolieteknik. (se [1] side 131 og 132, figur 153 og tabel 12). Af denne seriøse videnskabelige undersøgelse fremgår det klart med Elsbett Motor forekommer der med drift på rapsolie og rapsmethyester ingen cancerogener.
reference [1]
Widmann, B.A. ; R. Apfelbeck; B.H.
Gessner und P. Pontius (1994):
Verwendung von Rapsöl zu Motorentreibstoff und als Heizölersatz
in technischer und umweltbezogener Hinsicht.
Forschungsbericht (Kurzfassung), Bayer. Landesanstalt für
Landtechnik, Freising-Weihenstephan, Landtechnik-Bericht, Heft 15,
76 S